Planlagt kejsersnit

Planlagt kejsersnit

Så det sørme i morgen det går løs!

I morgen er det den 8 januar og lige præcis den dato er af stor betydning, for det bliver lillesøsters fødselsdag! Jeg skal have planlagt kejsersnit på Aalborg sygehus i morgen formiddag og jeg er vildt nervøs og spændt på samme tid. Det bliver så fedt endelige og møde det lille menneske som har ligget og boblet i maven på mig de sidste 9 måneder.

På mors ønske

Jeg har selv valgt at skulle have et kejsersnit, så det hedder på mors ønske, da jeg sagtens ville kunne føde helt normalt. Det har jeg simpelthen bare ikke lyst til! Fie kom også til verden via planlagt kejsersnit da hun lå med numsen nedad, den lille bandit. Det hele forløb simpelthen så fint og alt gik som det skulle så det var en virkelig god oplevelse, og derfor har jeg valgt det igen. Nogle, specielt andre gravide kvinder, dømmer en fordi man som kommende mor ikke ønsker at føde vaginalt, da det selfølgelig er det mest naturlige… men helt ærligt, vi lever i 2018 og muligheden er der. Desuden ender en del vaginale følelser alligevel i akut kejsersnit.

En ny lillesøster

Fie er jo 5 år nu, og hun glæder sig helt vildt til lillesøster Ibi kommer til verden. Jeg er ikke sikker på hvor meget hun egentlig forstår af det hele, men vi har forsøgt at inddrage hende så meget i det hun nu har kunne være med til her igennem graviditeten. Hun har blandt andet været med ude og vælge det tøj Ibi skal have på hjem fra sygehuset og vi har læst bøger om at blive storesøster. Forberedelse kan gøre meget, men det bliver selfølgelig noget helt andet når virkeligheden rammer og Fie finder ud af at hun rent faktisk skal dele mor og far med en anden. Vi må tage reaktionerne som de kommer løbende og støtte Fie i de følelser hun nu kommer til at opleve, positive såvel som mindre positive.

Nu vil jeg få gjort det sidste parat til i morgen. Ikke nok med jeg skal indlæggelse, så betyder det jo at jeg skal være væk hjemmefra minimum to døgn, måske mere hvor det er Stefan der skal stå for alt herhjemme med Fie så der skal vist lige gøres lidt rent og vaskes tøj. Rigtig dejlig januar søndag til jer.

Året der gik 2017

Året der gik 2017

2017 er nu omme og vi er herhjemme kommet godt ind i 2018 og har nydt de først par dage her i januar.

Når jeg kigger tilbage på året der er gået, er der simpelthen sket så meget!

Året startede ud med mig på arbejde i en forholdsvis ny position som handicaphjælper hos 3 små for tidligfødte trillingepiger. Et job jeg var meget glad for og hvor man virkelig gjorde en forskel for en familie i krise.

Forået bød på sygdom hos Fie, hvor hun var syg over lang tid med hendes mave og skæve blodprøver, nogle rigtige øv måneder. Heldigvis bød foråret osse på gode minder såsom min skønne niece Amalies konfirmation.

Desværre var Fie syg på dagen hvor Amalie skulle konfirmeres, hun havde ellers glædet sig helt vildt, specielt til at vi alle sammen skulle have kjole på og gøre os fine. Men sådan blev det desværre ikke og jeg måtte tage alene afsted til konfirmationen og Stefan og Fie blev hjemme. Må nok acceptere at sådan er vores liv med Fie og sygdom bare.  Heldigvis gik der ikke mange uger og Fie blev frisk og var klar på min mors 60 års fødselsdag også skulle vi have kjole på alle sammen.

I maj fandt vi ligeledes ud af jeg var gravid igen. Lidt en omvæltning i vores planer lige nu og her, men glade var vi. Jeg skulle igennem nogle forskellige test og prøver for at sikre at baby ikke har samme syndrom og handicap som Fie og vi fik svar efter nogle uger og alt så godt ud, heldigvis så kunne vi begynde og glæde os til en lillesøster.

Vores sommer har været fantastisk og vi har virkelig nydt hinanden, ferie og ikke mindst en rask Fie hele sommeren.

Vi var en tur i Tyrkiet med et hold venner og da vi kom til DK igen tog Fie og jeg i Jesperhus med min mor, søster og hendes unger. Virkelig en skøn ferie!

Min lille badenymfe og Stefan i Tyrkiet

Sommeren bød osse på mange andre dejlige oplevelser såsom is i massevis, Hjallerupmarked og 90’er fest med veninderne.

Efteråret har så været stik modsat vores skønne sommer. Fie fik i september kyssesyge og hun blev meget syg, Øvøv. Nu her flere måneder efter døjer hun stadig med eftervirkninger deraf såsom træthed, men vi håber det snart går over og det bliver da osse langsomt bedre. Det har betydet et efterår med mange sygedage og børnehave på halv tid.

Julen og nytåret er dog trods alt gået over alt forventning og nu glæder vi os til et spændende 2018 med en lillesøster på vej og forhåbentlig en knapt så ramt Fie.

 

Godt nytår her fra os 😊

Hyggesøndag

Hyggesøndag

Vi startede vores 3. søndag i advent herhjemme helt stille og roligt, da Fie har været syg den sidste uge med en ordentlig omgang snot og forkølelse. Vi stod tidligt op (det gør Fie jo altid….) og startede med vores gaver. Fie får jo gaver hverdag af nissen på loftet her i december, men mig og Stefan giver også hinanden advents gaver. Ikke noget stort og fancy, bare mest for hyggens skyld. Jeg havde lavet en lille kurv til ham med slik han godt kan lide og jeg fik selv en kæmpe æske flødeboller og et gavekort til Ikea, så dejligt.

Kaffe skal der til når Fie vågner kl. 05…. gab!

Over middag tog mig og Fie over til min mor for at julehygge med at bage småkager og pynte juletræ. Fie elsker simpelthen hele traditionen omkring det med juletræ, så hun var helt i hopla. Mormor havde i forvejen bagt chokolade småkager specielt til mig (uden nødder, jeg er total mega allergisk overfor alt hvad der har med nødder at gøre) også skulle vi bage vanillekranse sammen.

Fie og mormor i fuld sving.
Der skal selvfølgelig smages undervejs.

Resterne af dejen til vanillekransene fik Fie selv lov at lege lidt med og pynte som hun havde lyst, det var noget hun syns var rigtig sjovt, så det hyggede vi os rigtigt med.

Da klokken så nærmede sig 14 var Fie bare ved at være rigtig træt, der skal ikke så meget til før hun bliver træt i tiden og det ikke altid lige nemt at finde ud af. Men mormor og hende Fik da pyntet juletræet sammen, mens jeg lå og slappede af på sofaen med min efterhånden KÆMPE  gravide mave.

Fie skal helst ha så meget pynt så muligt på træet.

Dagen sluttede af med Stefan kom og spiste til aften sammen med min søster og hendes mand og børn. Vi spiser heldigvis altid tidligt, allerede kl. 17, ellers kan Fie ikke holde sig vågen også vælter hendes verden når hun bliver for træt og der sker for meget. Alt i alt en hyggelig dag, helt på Fies niveau, det bare dejligt.

 

Håber også alle i andre har haft en dejlig december søndag.

 

 

Det nemmeste kokos slik

Det nemmeste kokos slik

Mig og Fie har i dag lavet kokos-slik herhjemme, og det smager seriøst godt – også det virkelig det nemmeste i verden at gå til.

Vi har lavet Bounty kugler og kokosmakroner.  Til begge dele skal der kun bruges de samme 3 ingredienser.

  • Kokosmel
  • Kondenseret mælk
  • Smeltet chokolade

Bland kokosmel og kondenseret mælk (Det er det man kan købe på dåse) til en fast masse og lad det stå på køl minimum 1 time. Jeg lod det stå natten over. Smelt chokoladen. Rul kugler af kokosmassen og dyp dem i den smeltede chokolade, og sådan, nemt og enkelt hjemmelavet Bounty kugler. Jeg opbevarer mine i køleskabet, det kan jeg bedst lide.

Kokosmakronerne lavede jeg egentlig kun fordi jeg selvfølgelig havde købt for lidt chokolade til alt det kokosmasse. Jeg tog bare de rullede kugler af kokosmassen som var tilovers og smed i ovnen på 150 grader varmluft i 10 min, så blev de dejlig sprøde og bløde indeni. Bunden dyppede jeg li hurtigt i resten af chokoladen, mums!

Tegn Til Tale med Ramajetternes Jul

Tegn Til Tale med Ramajetternes Jul

I år kører der på Ramasjang julekalenderen Ramajetternes Jul, som mange af jer jo nok har stiftet bekendskab med. Vi ser den ihvertfald herhjemme hverdag. Vi har været så heldige at få en lidt special udgave af julekalenderen som hører dertil. Det er talepædagogen i Fies børnehave har har givet os den i håb om at den kunne sætte gang i lidt hygge og samtale herhjemme, hvilket den gør!

Julekalenderen som er udgivet på forsøgsbasis til udvalgte børn, er fra Matrialecentret og er inddelt i 24 enkelte A4 ark. Et ark til hverdag, hvor jeg så giver Fie det ark som passer til dagens afsnit i fjernsynet. Kalenderen er lavet så det bliver mere overskueligt og tilgængeligt for børn med tegnsprog og Tegn til tale at følge med og snakke om selve handlingen i udseendelsen. Hvert ark indeholder tegn og billeder for dagens dato, en illustration af dagens emne og et spørgsmål som udgangspunkt for dialog med barnet.

Fie elsker at få dagens ark og sidder med det i hænderne når vi ser udseendelsen sammen, det hjælper hende til at forstå og faktisk også til at holde fokus på hvad det er der sker i dagens afsnit. Imens snakker vi om billederne sammen og det er bare vildt hyggeligt. Det er helt sikkert at denne måde at have en lidt anderledes julekalender på er godt for Fie, alt hvad der er i billeder og er visuelt fungere bare godt når selve det verbale sprog er knapt så udviklet.  Desuden indeholder materialet en oversigt over de medvirkende i julekalenderen, hvor der også er billeder og tegn.

Tja, arket er lidt krøllet, men Fie sidder også trofast med det hverdag og er meget optaget af specielt Selma.

Jeg håber virkelig at materialecentret vælger lave en special julekalender med Tegn og Støtte hvert år og at den bliver tilgængelig for alle, for herhjemme fungere det bare kanon godt og jeg er sikker på at mange andre børn med sprogvanskelige også ville kunne få gavn af samme koncept.

God fredag til jer!

December Tradition

December Tradition

Så er vi endelig gået ind i årets hyggeligste måned. Jeg ELSKER julen, og alle de ting der følger med. Jeg er også en af de personer som elsker at købe julegaver og ikke lader mig stresse af det, vildt nok egentligt. Herhjemme starter julen altid dagen før den 1. december, altså den 30. november. Det er en tradition helt fra mit barndomshjem at vi den aften giver nissen på loftet risengrød, også man måske heldig at der er en gave næste morgen… Fie er helt med på den ide og hun er så stor nu at hun sagtens kan huske det fra sidste år, det virkelig sjovt at hun er begyndt at forstå så meget og kan kæde visse ting sammen. Det gør mig sgu så glad indeni. En ting er så selve ideen om denne her hyggelig aften, en anden ting er så virkeligheden. SHIT jeg hader at koge risengrød, det vil bare ikke lykkes for mig nogensiden, det koger både over og brænder på ligegyldigt hvad jeg gør, men der blev da en portion til både nissen, mig selv og Fie.

Risengrøden… Både overkogt OG underkogt…

Nå, men Fie hun nød da trods alt risengrøden og hele molivitten med at skulle give nissen grød på loftet.

Vi bor på 2 sal i et boligbyggeri, hvor vi deler loft med en masse andre mennesker, men grøden bliver sat der alligevel og sørme om skålen ikke var tom næste morgen og der var en gave til Fibsen.

Selve kalenderen med Peter Plys er en Fies farmor har broderet til hende, den er simpelthen så sød. Vi hænger kun en gave op om dagen, ellers kan Fie ikke finde ud af det.

Ellers er vi faktisk kommet godt igang med december, selvom vi har en temmelig træt Fie fortiden, som kun er i børnehave på halv tid, da hun i efteråret havde en slem kyssesyge som hun stadig lider under følgevirkningerne af, øvøv. Men så hygger vi os herhjemme, hvor Fie kan slappe af. Vi har et kunstigt juletræ, det syns jeg simpelthen er så smart, så man fri for at købe et nyt hvert år, og da vi bor meget småt er det ikke så stort. Fie får altid lov at pynte det og det ligener egentlig mere et fastelavnsris end et juletræ med alt det forskellige pynt på, men det er nu så hyggeligt alligevel.

Håber alle har haft en dejlig start på skønne december 🙂

 

Lidt tanker om amning vs. fravalg

Pt er jeg jo netop gået ind i uge 34 af min anden graviditet og der ikke mange uger tilbage før lillesøster melder sin ankomst. Derfor gør jeg mig selvfølgelig mange tanker om forskellige ting omkring det at skulle ha en lille baby igen. Et af de emner jeg dimler lidt over er amning. Jeg ammede ikke Fie, simpelthen fordi hun er født med isoleret ganespalte, så det var fysisk umuligt for hende at sutte, så hun fik special sutteflaske de første 10 måneder af sit liv. Jeg pumpede ud til hende de første par uger, men suppeledede op med modermælks erstatning, da jeg simpelthen ikke producerede nok mælk selv. Derefter stoppede jeg helt, da jeg synes det tog enormt meget tid, at mælke ud også derefter skulle give flaske, som ovenikøbet også tog lang tid på grund af ganespalten… Så nu står jeg her og dimler over hvad jeg skal gøre denne gang. Vil selvfølgelig allerhelst at lillesøster får mit mælk, da alle de kloge hoveder jo siger det er det sundeste og bedste, men omvendt frygter jeg også bare at have en baby der hænger i en 24/7…. med flaksen kunne Stefan og jeg trods alt deles lidt om det, og nu har vi jo også Fie som skal have opmærksomhed.

Jeg har faktisk allerede indkøbt både flasker og en elektronisk brystpumpe, just in case…men jeg har også bestilt en ekstra tid hos jordmoren for netop at drøfte for og imod flaske og amning, så det glæder jeg mig lidt til.

Top elsker bare denne her emoji 🙂

Mange kigger seriøst underligt på mig når jeg har fortalt omkring hvordan jeg har det og måske bevidst vælger flasken fremfor amning. Måske det egentlig er lidt et tabu eller hvad? Når alt kommer til alt er det jo nok egentlig min frygt for igen ikke og kunne amme der gør at jeg allerede nu påtænker måske at fravælge det.

Jeg kan selvfølgelig også godt se det praktiske i bare at kunne hive patten frem også der serveret fremfor at skulle ud og blande og varme mælken, det tog dælme også sin tid sidste gang.

Lige nu er jeg dog lidt forvirret over det, men mon ikke det hele falder på plads i mit hoved inden hun melder sin ankomst til januar.

Forsat god mandag aften til jer alle.

Ridning med Fie

Ridning med Fie

Fredag er altid li med ridning for os. Fie går til ridefysioterapi en gang ugentligt i en landsby ikke ret langt fra Aalborg hvor vi jo bor. Hun startede op da hun lige var fyldt 2 år og vi har gået der lige siden. Det er en fantastisk måde at træne på både motorisk og sansemæssigt og herhjemme kalder vi det egentlig ikke for træning, her hedder det sig at Fie går til ridning ligeså vel som andre børn går til fodbold eller gymnastik. Så ja, vi dyrker det også lidt, da jeg mener og tror på det sundt for børn at have en hobby og gå op i, uanset handicap eller ej.

Fie er faktisk enormt bange for stort set alle dyr, men li præsis hesten er hun ikke bange for, altså jo i starten var hun panisk angst, men personalet ude på rideskolen er bare så dygtige og de fik hurtigt hende til at glemme angsten og efter et par gange på hesten elskede hun det, og nu er det et af ugens højdepunkter. Efter en times ridning er det altid tid til en kiks og lidt hygge i ridestuen med de andre rytter og personalet.

Jeg vil helt klart anbefale alle som har børn med særlige udfordringer at søge om at få ridefysioterapi, det er så gavnligt på alle mulige måde!

Du kan læse mere om der hvor Fie går til ridning li  her hvis det har interesse.

Forsat god efterårs-tirsdag herfra os.

Suprice Babyshower

Jeg er jo efterhånden ved at være det man kalder højgravid, med stor mave og alt hvad det indebærer. I lørdags troede jeg at jeg skulle til tupperwearparty hos min søster, som jeg så tit er, da hun går meget op i det dersens plastik… Faktisk var det lige før jeg ikke kom afsted, da Fie har ligget syg hele ugen, men Stefan syns nu alligevel jeg skulle tage afsted og hygge mig lidt. Hvad jeg ikke vidste var at i Hjallerup hos min søster ventede mig en kæmpe overraskelse!!! Mine tætteste veninder og familie ventede og tog virkelig fusen på mig, og jeg blev helt chokket, da jeg trådte ind af døren til en overdådig lyserød fest for mig og lille baby Ibi i maven.

Der var sørget for lækker brunch med det hele, lige præsis som jeg kan li´det! (Mit totale ynglings måltid på dagen er helt klart morgenmad eller brunch) også var der ellers lagt op til hygge hele formiddagen og eftermiddagen. Vi legede de efterhånden kendte lege som man nu gør til et babyshower, hvor den kommende mor skal smage på bleer med “chokolade-lort” i gætte sig frem til hvilken slags chokolade det er, og jeg kan informere jer om at det faktisk er ret klamt. Også var der legen med at smage på babymos, som egentlig heller ikke var ret lækker… føj sån noget mos kan smage grimt! 

Meeeeen, vi legede også en leg jeg personligt aldrig har prøvet før. Alle gæsterne skulle på forhånd medbringe en helt hvid bodystocking. Min søster havde så indkøbt tekstiltusser også var det ellers bare og gå igang med at dekorere en personlig hilsen til Ibi på bodyen. Så blev ens kreative evner da ellers sat på prøve og nu har jeg da bodyer nok til det første stykke tid. Men jeg syns simpelthen at ideen var så sjov og hyggelig, så det vil jeg helt klart anbefale andre at gøre til et babyshower.

Alt i alt var det hele bare perfekt og jeg føler mig så overvældet over at nogen har tænkt på lille mig og ville gøre så meget ud af det for at gøre netop mig glad. Selvom om konceptet Babyshower er fortrinsvis nyt i Danmark og egentlig er en amerikansk tradition, er det helt sikkert noget jeg vil sørge for at mine nære veninder kommer til at opleve den dag de også skal have en baby.

Fantastisk flot kage, også smagte den bare så skønt af hindbær og chokolade, mums…
Lækkerier, alt i total girly-tema.
Et udpluk af noget af det nuttede pynt. Til info ved jeg at meget af det er købt på WISH…
Gaver i massevis, både til mor her, og til lille Ibi og Fie fik glæde af pynten da jeg kom hjem.

 

Mit allerførste blogindlæg

Mit allerførste blogindlæg

Hvad er det egentlig jeg gerne vil skrive om og formidle ud i verden? Og hvordan får jeg alle mine mange tanker ned i skrift og op på skærmen? Hmm…. måske de fleste blogger har siddet med den følelses omkring deres allerførste blogindlæg.  Lidt ligesom når man læser til eksamen, hvad er vigtigt og hvad er egentlig bare ligegyldigt… Jeg er så af den overbevisningen at intet her i livet er ligegyldigt! Alt har en betydning i større eller mindre grad, om det er noget du siger, gør eller vælger at skriver om. Jeg har foreksempel bevidst valgt at begynde at blogge, fordi jeg ret faktisk har en del på hjertet, og syns at den digitale verden er et fantastisk middel til at nå ud til andre. Men osse fordi jeg tænker det at skrive og fortælle om ens hverdag og verden er et redskab til at få en anden vinkel på hvordan jeg selv opfatter og ser på tingene.

Jeg glæder mig til at dele min fantastiske og til tider meget rodet og forvirret hverdag med jer!

Fredagsglæde, peace og STAY TUNED!!!